Isle of Jura Masterclass

Klokken 16.00 – JURA MASTERCLASS – BEMÆRK kræver, at man har købt entrébillet til Whiskymessen

Mød Stephen Martin der er Global Malt Whisky Specialist fra JURA (Whyte & Mackay) – foredraget er på engelsk og finder sted på 2 sal i Sydbank Arena.

Danmarks premiere på det helt nye Jura udtryk – Køb billet her

5000 kronhjorte og 175 mennesker bor på denne stormomsuste ø, lige nordøst for Islay på den skotske vestkyst. Her ligger øens eneste destilleri. Her er én butik, én pub, én vej og ét lille samfund, der har lært at leve med at banken kun lægger vejen forbi øen én gang om ugen – og så i bus! Jura er et paradis og et eventyr, hvilket forfatteren George Orwell nød godt af, da han boede på øen og skrev romanen”1984”, der oprindeligt skulle have heddet ”The last man on Jura”.

Destilleriet Jura har siden sin opstart været lidt frem og tilbage, i forhold til hvilket udtryk whiskyen skulle have. Skulle whiskyen være røget som andre typiske ø-whiskyer? Skulle den være ikke røget, eller noget helt tredje? Som alt andet på Jura har tingene taget den tid, som tingene nu engang tager, men endelig er man kommet frem til svaret; ”subtle smoked”, hvor røgen ikke er særlig dominerende, men hvor man stadigvæk kan fornemme ”ø stilen”.

Til smagningen vil vi servere Jura Journey, Jura 10 års, Jura 12 års, Jura Seven Woods og Jura 18 års + en speciel overraskelse fra Jura.
Til at lede os igennem smagningen har vi været så heldige at få besøg fra Skotland i form af Stephen Martin der er Global Malt Whisky Specialist fra Whyte & Mackay (så skulle der være spørgsmål til andre produkter herfra, er de også velkomne).

Vi glæder os til at se Jer kl. 16.00

Begrænset antal pladser til hver smagning.

Smagningen finder sted den 2. marts 2019 på 2. sal hos Sydbank Arena (Kræver at man har købt entré til Whiskymessen). Min. 18 år for deltagelse og der tages forbehold for ændringer i produkterne.

Husk:
– Vi fremsender ikke en fysisk billet, medbring blot en ordrekopi, som kommer på mail

Indlægs forfatter: admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.