Scientific Lectures

Scientific Lectures med Dr. Claus Rosensparre 

Mød Dr. Claus Rosensparre på standen som fortæller om: Whisky – set gennem øjnene fra en fermentingsforsker

Danmarks mindste destilleri – Scientific Lectures i Kerteminde

Jeg driver Danmarks mindste destilleri, som udelukkende eksisterer til foredrag og smagninger. 
Her handler det ikke om volumen, men om forståelse: hvordan smag opstår, og hvorfor to destillater aldrig bliver helt ens.

Jeg arbejder med gær isoleret direkte fra naturen – blomster, bier og vilde miljøer – og bruger den til at skabe whisky, rom og honningdestillater, der smager anderledes, fordi mikrobiologien er anderledes.
Mit fokus er fermenteringen. Ikke som et forstadie, men som selve motoren bag aroma, fylde og kompleksitet. Smagen formes i gærens arbejde, længe før fad, alder og røg kommer i spil.

På mine smagninger smager man ikke bare et destillat. 
Man får indsigt i, hvorfor det smager, som det gør – gennem fortællinger om vild gær, spontane fermenteringer, biologisk variation og de valg (og tilfældigheder), der præger det færdige udtryk i glasset.

Der arbejdes i små batches med eksperimenterende metoder og respekt for naturens uforudsigelighed. 
Resultatet er whisky, rom og fadmodnet honningdestillat med dybde, fylde og historie – skabt i et destilleri, hvor nysgerrighed altid vejer tungere end skala.

Jeg kan bookes til smagninger, foredrag og teamdage, hvor videnskab, smag og nysgerrighed mødes. 
Arrangementerne tilpasses både virksomheder, faglige miljøer og private grupper – altid med plads til spørgsmål, grin og nye erkendelser i glasset.