BEKRÆFTET TIL WHISKYMESSEN 2026

Branderiet
Branderiet er måske Danmarks mindste lovlige destilleri – drevet af 2 gutter fra Brande, der har forenet passion og hobby. I vores lille garage destilleri er vores ambitioner, passion og kærlighed til håndværket er alt andet end små. Hos os handler whisky ikke om volumen, men om værdier: tid, tålmodighed og kompromisløs kvalitet. Det er essensen af vores motto #livskvalitetpåflaske.
Vi er en stolt del af det danske whisky-manifest, og vores arbejde tager afsæt i danske råvarer, danske traditioner og et stærkt lokalt forankret håndværk. Hver flaske er et resultat af nysgerrighed, omhu og respekt for processen – fra korn til glas.
På whiskymessen 2026 præsenterer vi vores Whisky No. 2 og No. 3 whisky, som hver især repræsenterer Branderiets stil og tilgang: ærlige og karakterfulde. Derudover kan vi løfte sløret for et par spændende nyheder, som peger frem mod næste kapitel i Branderiets udvikling.
Fremtidige udgivelser vil i endnu højere grad afspejle vores fokus på håndværket og det danske ophav – med eksperimenter, begrænsede oplag og whiskyer, der fortæller en historie om tid, sted og passion.
Velkommen til Branderiets Whisky.
Se vores smagsprøver for 2026 her:








