Vidste du at… Sall Whisky kommer nye fadandele

Sall Whisky Distillery var for 6 år siden en idé, der opstod i en skurvogn i bidende frost midt i en arkæologisk udgravning i den jyske muld. De syv unge skabere har siden haft stor succes med en crowdfunding kampagne og med stor opbakning fra lokalsamfundet i
Sall er det lykkedes dem at rejse et nyt økologisk whiskydestilleri i Østjylland – bogstaveligt talt, da de selv har bygget destilleriet. Her skaber de Single Farm og Single Malt Whisky udelukkende med økologisk korn fra medejer Lars’ marker. Deres fælles drøm har lige siden begyndelsen været at så, dyrke, høste og destilleree afgrøderne, og skabe en hyperlokal, økologisk whisky, hvor det kan lade sig gøre at skrive marknavnene og deres koordinater på flaskerne.

Senere i 2022 tapper Sall Whisky Distillery det allerførste batch whisky, hvoraf en stor del allerede er solgt for længst. Destilleriet har bevidst undladt at aftappe unge versioner af den ægte vare, men der er mulighed for at smage på flere fadprøver ved standen.

UNIKKE NYE SINGLE CASK FADANDELE – PEATED OG CASK STRENGTH

På Whiskymessen lancerer Sall Whisky helt nye fadandele i et fuldstændigt unikt Cream-sherry fad. Et fad, som har levet et enormt langt liv i en såkaldt tabanco (en slags vin- og tapasbar) i Montilla blandt flamenco-musik og livsnydere, hvor sherryen er blevet skænket
gæsterne direkte fra fadet. Der findes ikke et fad magen til dette i verden. Resultatet står med et ben på Islay og et andet i Montilla. Dejlig maritim røg og godt med tørret frugt, læder og ristede nødder – Et ben på Islay og det andet i Montilla. Men lavet i Sall…

Fadet er fyldt med peated new make og blev fyldt d. 30.12.20. Tørven har sall gutterne selv gravet op ved Moseby sammen med det lokale moselaug. Kig forbi Sall Whisky Distillery og få en smagsprøve. Der sættes 130 andele til salg á 1 flaske på 0,7 liter ved Cask Strength.

Kom og få en hyggelig snak med Sall-gutterne.

Indlægs forfatter: admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *